Mark Kühn, foto: Lucas Illanes

På trods af din endnu relativt unge alder, vil mange i musikermiljøet kunne genkende dig fra en række forskellige bands og soloprojekter. Herunder Get Your Gun, Mont Oliver og The Raggedy Anns. Nogle ved måske også, at du har involveret dig mere i den branchemæssige del af musikmiljøet gennem dit arbejde på Skråen. Fortæl lidt om, hvordan du er nået til der, hvor du er i dag.

Min største læring og bedste erfaring er helt klart kommet gennem de DIY-projekter, jeg selv har været en del af. Hands-on erfaringer med et musikalsk projekt indebærer alt fra den kreative proces, projektstyring, performance, forhandlingsevne, jura, logistik, økonomi, etc… Møder man
udfordringer på vejen og spørger om hjælp fra mere erfarne folk i miljøet, får man som regel et godt svar. Her er det i virkeligheden ligegyldigt, om du hedder Mark Kühn, John Lennon eller Lars Larsen.

For mig at se, er der mange fællesnævnere i udviklingen som er de samme…. Muligvis med lidt mindre kunstnerisk integritet for sidstnævnte. Da jeg var 19-20 år gammel, tog mit daværende band Mont Oliver ud og spillede balle (kopimusik) for at vi kollektivt kunne spare op til at investere i vores eget studie.

Efter et halvt år på diverse barer i Thy, og med et supplerende lån fra den lokale sparekasse på 30.000kr., byggede vi vores egen base, øvelokale og studie i en gammel lade. En isoleret base, som blev udgangspunktet i gruppens succes de næste 3-4 år. Det føltes som en ret stor beslutning dengang at tage et lån i den lokale sparekasse for at være uafhængig til at skabe og indspille alt sin musik selv uden tilskud fra nogle fonde.

Men det var på en måde også en social katalysator til at forpligtige sig projektet kunstnerisk og menneskeligt, nu hvor vi alle hæftede økonomisk. Musikken og venskabet i sig selv betød altid mest.

Min pointe er blot, at den socialt drevne entreprenante bevidsthed virkelig kan flytte bjerge. Jeg har fået mange gode redskaber fra mine uddannelsesforløb på Konservatoriet og UCN, som var henholdsvis den kreative og den projektstyrings- og business-orienteret del af bordet. Men ingen af dem er noget værd, hvis ikke de føres ud i praksis.

Før mit arbejde på Skråen har jeg også arbejdet med koncerter og events på Tønder Festival, Musikkens Hus og med Thy Music Collective. Sidstnævnte hvor jeg stadig arbejder frivilligt i bestyrelsen.

Nu skal vi jo spore os lidt ind på året 2021, hvor du bl.a. har været ganske aktiv på live-fronten og har været med til at søsætte et helt nyt musikalsk koncept i Aalborg. Hvordan er året forløbet for dig, og hvad har gjort størst indtryk på dig?

2021 har været ekstremt kontrastfyldt, grundet corona-situationen. Første halvår var selvsagt ret stillestående på mange måder, hvorefter alting pludselig eksploderende i koncerter for mit vedkommende. I 2021 har jeg har spillet med Smugkro Orkestret, Folkeklubben, Katrine Schmidt, Solvej - plus det løse - så der har virkelig været noget at se til. Hvilket er fantastisk!

Sammen med KORMA og Aalborg Historiske Museum blev der iværksat et projekt omkring musikalske fortællinger. Projektet bestod af guidede vandringer gennem Aalborgs gader, med afsluttende koncert på Duus Vinkælder med Katrine Klange og Smugkro Orkestret – under temaet ”Det glade Aalborg”, udfoldet i 1920’erne til 1940’ernes festliv, prostitution, gambling og industrialiseringens tidsalder.

Hele bandet havde fornøjelsen af at opleve den intime stemning og reaktioner på, hvad vi skabte på Duus Vinkælder. For mit eget vedkommende husker jeg i særdeleshed en ældre herre blandt publikum, som var meget begejstret for koncerten. Samtidig kommenterede han på min feministiske omskrivning af teksten til Den Gamle Skærslippers Forårssang.

Delvist inspireret af nuværende kønsdebatter, havde jeg omskrevet sangen til at være fra et kvindeligt synspunkt, frem for et mandligt, sunget af Katrine Klange. Hvilket denne aften resulterede i protest fra den ældre herre, som syntes, at det var dybt sjofelt og i foragt for originalen
at portrættere en kvindelig landevejsridder, der ligger i høet med landsbyens bedste karl.

Måske har Kai Norman vendt sig i graven, men for mig var den ældre herres protest en kæmpe sejr, da sangen på én måde forenede generationerne kulturelt og en anden skabte debat om fortiden,
samtiden og kulturarven.

Den største kontrast og altoverskyggende omvæltning i år har for mig været at blive en del af Folkeklubben. Det var med en anelse ærefrygt at skulle tilslutte sig et band, som de sidste 10 år har lavet noget af det mest relevante dansksprogede pop- og rockmusik. Jeg er vant til at være såkaldt backing musiker, hvilket jeg også er på papiret i Folkeklubben, men det har grundlæggende føltes anderledes... Som en lille familie og et samlet kollektivt orkester, og bl.a. derfor har det været enormt inspirerende og lærerigt at være en del af. Folkeklubben i 2021 har været en vild rejse…. Fra første koncert med 500 siddende publikummer i Brabrand, til et udsolgt KB Hallen i november. 

2021 har også budt på en del koncerter med Katrine Schmidt og Solvej, der begge har udgivet nogle fantastiske plader i 2021! Begge artister med stærk relation til Aalborg og som begge bevæger sig inden for folk, country og americana mm. En musikalsk boldgade, som jeg nærer stor kærlighed til.

Det bedste corona-stilstanden i første halvår gav mig, var at fordybe mig i min egen sangskrivning og nørde en del banjo, som jeg er blevet meget begejstret for. Et kvarters oldtime tunes efter en lang lortedag kan virkelig være meditativ!

Den efterfølgende genåbning i sidste halvdel af 2021 har givet mig fornemmelsen af at indtryk giver udtryk... eller snarere, at være en aktiv del af samfundet, giver inspiration og ny energi.

Som tidligere nævnt, er du jo også en del af holdet på Skråen, hvor du bl.a. er med til at lave Band Battle, som kårer Årets Nordjyske Band og Årets Nordjyske Sangskriver. Herudover tilbydes nogle af deltagerne coaching-forløb og opvarmningsjobs for større navne. Hvilke overvejelser lå bag årets konkurrence?

Band Battle 2021 var væsentlig anderledes end tidligere år - især på grund af sin størrelse. Deltagere fra 2020 og 2021 blev slået sammen (igen pga. Corona), hvilket resulterede i dobbelt så mange koncertaftener og dobbelt så stort et deltagerfelt. I år prioriterede vi at skabe coaching-forløb og workshops for deltagerne, fremfor at udskænke tilsvarende pengepræmier til enkelte acts. På denne måde kom netværk, know-how og læring langt flere mennesker til gode i det nordjyske vækstlag.

Flytningen af store koncerter på Skråen i foråret gav mere plads til upcoming artister og især det ekstraordinært store Band Battle-program. Derimod vanskeliggjorde corona-forhold muligheden for Band Battle-deltagerne at optræde på de store scener i løbet af sommeren, hvilket ellers er en essentiel del og kulmination for Band Battle-forløbet.

Sommeren 2021 var i særdeleshed de små sceners primetime, hvilket i nogle tilfælde virkede forfriskende, og i de fleste tilfælde var det opløftende intimt. Det har været en stor fornøjelse at følge deltagernes videre udvikling efter Band Battle 21. Eksempelvis Vingard, Enilora, Al Jacobi og mange andre.

Efter et travlt 2021, hvad ser du så frem mod i 2022?

Mit første skud på stammen i 2022 bliver at modtage Band Battle-ansøgninger, som der åbnes for i januar. Det er altid enormt interessant, hvilke nordjyske musikere der tikker ind. Nu vi snakker januar, ærgrer jeg mig knusende meget over, at jeg ikke er i stand til at deltage i
Northern Winter Beat 2022. En helt unik og grænsesøgende festival, hvis line-up ikke findes lige i Danmark.

Derudover arbejder jeg lige nu på et nyt projekt, som skal søsættes  sammen med KORMA og Aalborg Historiske Museum i 2022. Et projekt bestående af fortællinger om gamle nordjyske sagn tilsat musik, som planlægges opført rundt omkring i regionen. 

2022 kommer også til at byde på en del koncerter fra min hånd. Bl.a. sammen med Folkeklubben i foråret og sommeren og med Katrine Schmidt på tour i Tyskland og Danmark. Derudover planlægges der lige nu en indspilningstur til Nashville med Katrine Schmidt, hvilket jeg virkelig ser frem til og samtidig håber kan lade sig gøre for diverse restriktioner. Solvej planlægger også nye koncerter i 2022. 

Sådan kommer mit 2022 til at se ud i grove træk. Der kommer muligvis også andre boller på suppen i løbet af det næste år… Man ved aldrig. Hvis jeg havde et nytårsfortsæt, ville det være at sætte liv i al den uforløste musik, jeg har skrevet i løbet af de sidste par år. Jeg er stadig i tvivl om, hvilken hylde de kommer til at lande på. Måske bliver det en komplet ny.