Støtte

Der er rigtig mange forskellige puljer og fonde, hvor man kan søge til sit musikprojekt eller sit virke som musiker. For at få et samlet overblik kan vi anbefale Dansk Artist Forbunds oversigt over aktuelle fonde, der kan søges.  Du finder et link til oversigten her: Andre fonde og puljer - Dansk Artist Forbund (artisten.dk)

Et udpluk af de lokale, regionale og nationale puljer:

Musikpuljen - Aalborg Kommune

Musikpuljen kan støtte aktiviteter med offentlig adgang indenfor rytmisk musik i Aalborg Kommune.
Det kan for eksempel være koncerter, festivaler, workshops eller øvrige projekter, der bidrager til at udvikle musikmiljøet i Aalborg Kommune.


Puljen kan søges af foreninger, institutioner, organisationer og enkeltpersoner.

Link: www.aalborg.dk/musik (Her finder du også vejledninger og ansøgningsskemaer)

Deadline: 1. feb, 15. maj, 1. sept

 

Statens Kunstfond

Danmarks største kunstfond. Støtter udviklingen af nyskabende idéer og kunstoplevelser af høj kvalitet og uddeler midler for cirka 500 mio. årligt til alle kunstformer herunder også musik.

Fonden uddeler arbejdslegater og støtte til et væld af forskellige musikprojekter, initiativer, tilskud til musikforeninger og kulturinstitutioner.  

Link: www.kunst.dk 

Deadline: Har over 60 forskellige puljer, hvor der er løbende deadline. 

 

Koda Kultur

Hvert år afsætter KODA (Komponistrettigheder i Danmark) op til 10 procent af nettoindtjeningen til kulturelle formål - de såkaldte kulturelle midler - som kaldes Koda Kultur. De investerer hvert år mange millioner kroner i et stærkt musikliv og har mere end 25 ansøgningspuljer. De har samlet alle puljerne på en side, hvor du kan få et overblik over, hvad du kan søge til, og hvornår der er deadline.

Link: Kultur (koda.dk)

Deadline: Forskellige deadlines til de forskellige puljer.

 

Region Nordjyllands kulturpuljer

Region Nordjyllands kulturpuljer støtter projekter (herunder også musik), der understøtter kulturplanens politiske ambitioner og bidrager til udviklingen af det nordjyske kulturliv. Kulturpuljen består af to puljer – Kultur i Nærheden og Kulturudviklingspuljen.

Link: Kulturpuljen (rn.dk)

Deadline: Se Region Nordjyllands hjemmeside