Komponist-camp vidner om spændende udvikling i det nordjyske musikmiljø
Vi er kommet til den fjerde og sidste dag på den første opgave af Fresh From The Press Composer’s Camp. Efter nogle intense dage, bestående er meget ny læring, er deltagerfeltet så småt ved at have en masse nye idéer og perspektiver med sig i bagagen. Netop deltagerne bliver fokus for dette sidste skriv fra campen, der er et slags symptom på en interessant udvikling i musikermiljøet. Under den hører der, at repræsentationen af genrer og udtryk er ganske bred på Composer’s Campen, hvor man finder komponister inden for alternativ pop, diverse afarter af jazz og elektroniske subgenrer.
Dén store variation af komponister vidner om et musikmiljø i Aalborg og Nordjylland, der har udviklet sig en hel de seneste år. I sig selv er Composer’s Campen et nyt bud på en musik-camp, der har fokus på netop komponister - og i mindre grad artister. Artister eller bands er ellers ofte dem, der er i fokus, når vi taler om music camps. Det vil sige, at campen i stedet favner de musikere, der er interesserede i en karriere som eksempelvis komponister til film, spil eller den mere klassiske form for komponering til f.eks. klassiske orkestre.
Nogle deltagere på FFTP er måske også artister, men miljøet i regionen tyder på at have udviklet sig sådan, at selv nogle af de kan se værdien i at lære fra et andet slags musikerfag i fire dage. Med andre ord er der ingen tvivl om, at en række af deltagerne på campen primært er med for at få nye perspektiver, og fordi de er nysgerrige på det kompositoriske virke. Men det væsentlige er, at en camp som Fresh From The Press nok aldrig havde fundet sted i Nordjylland for bare fem år siden. Ikke hvis man spørger Søren Kristensen, leder af KORMA:
”Et projekt som Fresh From The Press Composer’s Camp tror jeg aldrig var lykkes i Aalborg for 5-10 år siden. Derfor ser vi som kompetencecenter for rytmisk i Aalborg selvfølgelig meget positivt på udviklingen, for des flere jobmuligheder vi kan genere for musikere heroppe, des mere attraktiv bliver Aalborg at slå sig ned i som musiker.”
Ser man videre ud i musikmiljøet, er der i løbet af de sidste tre år da også blevet afholdt en række workshops – arrangeret af KORMA, The Brew og Jazz9Tus - med fokus på at komponere musik til film, reklamer og spil. Andre workshops har haft fokus på at skrive musik til større artister.
Pointen med at nævne disse andre workshops er, at de er pejlemærke for, hvordan musikmiljøet så småt har udviklet sig de seneste år i Aalborg. Således ser vi så småt en stille kulmination på disse slags workshops, når 20 nysgerrige musikere fra alverdens genrer tilmelder sig Fresh From The Press Composer’s Camp. For projektet er kun lige begyndt. Aalborg og Nordjylland er endnu et stykke fra at være der, hvor arrangørerne bag disse initiativer drømmer om at være i fremtiden. Men det ændrer ikke på, at folkene bag ser på den nuværende udvikling med en vis begejstring.
Det helt store mål med Composer’s Campen er ifølge projektleder Lukas Bysted da også, at den skal være med til at udvikle flere professionelle komponister i Nordjylland. I løbet af de fire dage har campen netop forsøgt at give deltagerne viden og værktøjer til, hvordan de kommer ind i branchen, såvel som at lære dem de kompositoriske teknikker, deres professionelle mentorer arbejder med. Samtidig har det gennem Q&A’s med mentorerne stået klart, at der ikke findes en snorlige vej ind i branchen. Spørger man én de fire mentorer, den Litauiske komponist Jievaras Jasinskis, skal man dog nok nå sine mål med tilgangen: ”Always say yes! If you can’t play it, then learn it!”
Og således runder vi af for denne sidste dag på Fresh From The Press Composer’s Camp, hvor vi, arrangører såvel som komponister, tager Jasinskis ord med os videre og sigter efter at skabe et endnu mere sprudlende musikmiljø i Nordjylland.