Flow og tekst med Mund De Carlo
Den 22. februar afholder KORMA og Mund De Carlo en workshop-dag med fokus på tekst og flow hos KORMA på Hasserisgade 10, Aalborg.
Mund De Carlo
Mund De Carlo er en af de mest lyriske og tekniske rappere herhjemme. Han har flere anmelderroste plader og koncerter bag sig både som solo-artist og som en tredjedel af gruppen Binær. Ved siden af musikken afholder han rapforløb og workshops i hele landet.
"Glæder mig til at lave en rap workshop, hvor vi nørder flow, rim og forskellige måder at skrive og levere en tekst på. Vi starter sammen i cirka en time, går derefter hver til sit i studierne og arbejder, før vi samles igen til sidst. Tag gerne noget materiale med vi både kan lytte til og som I kan arbejde udfra. Bliver dope at se jer - Carlo"
Hvor og hvornår?
Workshoppen bliver afholdt d. 22. februar klokken 11.00-17.00 i KORMAs lokaler, Huset i Hasserisgade 10, Aalborg.
Ansøgning
Der er et begrænset antal pladser på workshoppen. Send din ansøgning til marie.vilsboell@aalborg.dk senest d. 23. januar.
Ansøgningen skal indeholde:
Dit navn
Kontaktoplysninger
Hvem du er, og hvilken by du bor i
Lytte-links (Soundcloud, Dropbox, OneDrive)
En kort beskrivelse af musikken og ambitioner
Du vil få svar på din ansøgning senest d. 30/01
VI GLÆDER OS!:)