KORMA Winter Camp 2025

Er du en ambitiøs nordjysk musiker, producer eller sangskriver?
Så er KORMA Winter Camp 2025 for dig!

Den 3-dages camp bliver session-præget, så du som deltager får mulighed for at opbygge et større netværk og lave musik med andre musikere, sangskrivere og producere. Der vil være oplæg, pitches og hjælp at hente i sessionarbejdet hele weekenden af coach TMI Tammi.

  • Om TMI Tammi

    TMI Tammi er en banebrydende producer og artist fra den pulserende københavnske musikscene. Hun har en bachelor i musikproduktion fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har produceret sange med nogle af de mest spændende artister fra den danske scene som Debbie Sings, Thea Dora, Smag På Dig Selv og Berg. I februar 2025 producerede hun Bergs gennembrud “Koldblodet Killer”, der toppede med en fjerdeplads som mest lyttede sang på Spotify Danmark og som siden er gået guld. Hun har været med til at producere og skrive seks numre på Debbie Sings’ anmelderroste debutalbum “Debbie’s Songs”, som blev kåret af Soundvenue til det bedste danske album i førstehalvdel af 2025.

    TMI Tammis kunstneriske vision er at være med til at skubbe rammerne for den kommercielle pop og lave musik, som er autentisk og følelsesmæssigt vibrerende. Det seneste år har hun bl.a. været i Seoul, Johannesburg, Berlin og Stockholm og arbejdet med mange spændende artister både i Danmark og udlandet. Selvom 2025 allerede har været fyldt med succes for TMI Tammi, venter der stadig mange spændende projekter i årets anden halvdel. TMI Tammi er begyndt at arbejde på sit eget artistprojekt (signet til Capitol Records Denmark) som producer-artist, samtidig med at hun bl.a. arbejder på albums med både Smag På Dig Selv og Faber

Hvor?

KORMAs lokaler, Huset i Hasserisgade 10, Aalborg

Hvornår?

5. december 15.00-20.00
6. december 10.00-17.00
7. december 10.00-17.00

Hvor meget?

100 dkk. i deltagergebyr (Dette inkluderer aftensmad fredag og snacks alle dage)

Tilmelding

Send din ansøgning til marie.vilsboell@aalborg.dk
Ansøgningfrist d. 14. november

Ansøgningen skal indeholde:
- Dit navn
- Kontaktoplysninger
- Hvem du er, og hvilken by du bor i
- Lytte-links (Soundcloud, Dropbox, OneDrive)
- En kort beskrivelse af musikken og ambitioner
- Angiv allergier, der skal tages hensyn til


Vi glæder os! :)