Open Call: Visuelt Udtryk & Merch

Er du artist eller en del af et band, og kunne du godt tænke dig at arbejde med dit visuelle udtryk og merch? Er du kunstner, og kunne du godt tænke dig at hjælpe en artist eller et band med at forløse deres udtryk og idéer – og samtidig arbejde med nye teknikker?

Huset inviterer musikere og kunstnere til et kreativt workshopforløb, hvor vi mødes på tværs af musik og billedkunst for at udvikle idéer, skabe nye samarbejder og arbejde konkret med teknikker, visuelt udtryk og merch, artwork m.m.

Forløbet handler ikke kun om at lære nye teknikker eller få ny merch.
Det handler i høj grad om at møde hinanden, udveksle idéer og finde nye samarbejdspartnere.

Måske er du musiker og mangler en, der kan hjælpe dig med dit visuelle udtryk, men ikke ved, hvor du skal starte? Måske er du billedkunstner og har lyst til at prøve dine idéer af i en ny sammenhæng og hjælpe en anden med at forløse deres visioner?

Aller vigtigst er, at du er nysgerrig og åben over for, hvad der kan ske, når du arbejder sammen med andre om at skabe noget.

Gennem fire workshops skal vi arbejde praktisk med idéudvikling, grafik og forskellige teknikker til at lave merch på tekstil. Vi kommer blandt andet til at arbejde med visuelle idéer, billedskabelse, digitale programmer og konkrete teknikker, som du kan arbejde videre med efter workshopforløbet.

Hvem kan søge?

  • Upcoming artister, bands og kunstnere inden for alle medier, som har lyst til at samarbejde og eksperimentere med visuelle udtryk.
  • Du behøver ikke have erfaring med designprogrammer. Det vigtigste er, at du har lyst til at samarbejde, eksperimentere og skabe sammen med andre.
  • Vi præsenterer dig for programmer og teknikker, der er let tilgængelige og nemme at komme i gang med.

Praktisk info

Datoer:
29. oktober
12. november
19. november
26. november

Som udgangspunkt skal du kunne deltage alle fire gange for at være med i forløbet.

Tid:
Kl. 16.00–20.00 alle fire gange.

Sted: Huset i Hasserisgade
Hasserisgade 10, 9000 Aalborg
2. sal – bygningen ud mod vejen.

Sådan ansøger du

Det er gratis at deltage, men du skal ansøge om en plads. Vi kan desværre ikke tilbyde alle en plads, men alle er velkomne til at søge.

Musikere: Send en kort beskrivelse af dig selv, et link til din musik og en beskrivelse af, hvorfor du gerne vil være med i forløbet.

Kunstnere: Send en kort beskrivelse af dig selv, et par eksempler fra dit portfolio og en beskrivelse af, hvorfor du har lyst til at være med i forløbet.

Ansøgningsfrist: 1. oktober

Send din ansøgning til Line@huset.dk og skriv ”Merchworkshop” i emnefeltet.

Vi håber at samle en gruppe musikere og kunstnere, der har lyst til at lære hinanden at kende, prøve nye ting af og skabe noget, de ikke nødvendigvis kunne have lavet alene:)