Musikken er færdig! …men hvad er historien, planen og vejen ud til lytterne?

 

 

Er du eller dit band i tvivl om, hvad den bedste vej ud til lytterne er? Hvad den gode historie er? Hvad planen er?

Så afholder KORMA, Skråen i Nordkraft og AUTOR en aften med Mads Skov (PATINA) og Johannes Dybkjær (karriererådgiver), hvor artister og bands kan få inspiration, vejledning og værktøjer til at finde ud af, hvem de er som artist og hvad deres gode historie er.

Vi sørger for pizzabord som aftensmad:)
Arrangementet bliver afholdt d. 31. marts klokken 17.00-20.00 på Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg.


TILMELDING
Hvis du vil med, skal du bare skrive en mail til marie.vilsboell@aalborg.dk - så er du tilmeldt:)
_________________

Mads Skov:
Mads er en del af bandet PATINA.
Han har drevet band i flere år som levevej og stræber altid efter at finde en bæredygtig vej i musikken.
Til daglig agerer han trommeslager, percussionist, forsanger, sangskriver, producer og manager sammen med sine kompagnoner Gregers og Søren.
PATINA vandt KarriereKanonen i 2019 og har siden deres gennembrudshits 'Flammer Rammer' og 'Sådan Må Det Være (Uhhhh)' fra 2020, fulgt op på succesen med deres andet album 'GENSTART' fra 2022 med single af samme navn, samt seneste albumudspil 'Uvejr.' Her har både radio og streaming været store tilhængere. Sideløbende har PATINA slået sig fast som et af de mest interessante og fandenivoldske livebands i Danmark med over 300 shows i bagagen. Bandet har spillet flere Danmarksturnéer i eget navn, samt spillet på festivaller som Smukfest, Tinderbox, Musik I Lejet m.fl.

Johannes Dybkjær:
Johannes Dybkjær er en af Danmarks mest efterspurgte karriererådgivere for kreative, ekspert i talentudvikling og kreativudvikling. Johannes står bag &AMPLIFY og rådgiver kreative ‘fra talent til elite.’ Kunder tæller fra Lucky Lo, Luna Ersahin og Lasse Dein til Autor/Koda, Smukfest, Sound, RMC, SPOT Festival, Statens Kunstfond m.m.
Tidl. A&R på Sony Music, Kreativ Udviklingsleder på DR P3, jurymedlem i Karrierekanonen og direktør i VOLUME. Baggrund som manager og musiker m. 500 koncerter i Europa bag sig.
_________________


OPPEFRA er et samarbejde mellem AUTOR og KORMA i et nyt netværk for nordjyske sangskrivere, producere og komponister inden for den rytmiske musik. Vi har fokus på at give musikskabere faglig indsigt i de mange aspekter af musiklivet, så alt det udenom ikke forstyrrer det kreative arbejde.
Vi inviterer branchefolk, eksperter og kunstnere til at dele viden om alt det, der omgiver den skabende praksis. Formålet er at styrke den kreative udvikling ved at skabe overblik og sørge for ro i det skabende rum for nordjyske kunstnere - lige meget hvor de er i deres proces og karriere.
OPPEFRA - fordi perspektiv og overblik er afgørende for kreativ vækst. Og selvfølgelig fordi det er os, heroppe nordpå.
Dette arrangement er støttet af Koda Kultur og arrangeres i samarbejde mellem AUTOR, KORMA og Skråen i Nordkraft