Sangskrivningsforløb med GUZO, Soffie Viemose (Lowly) og Simone Tang
Denne omgang af OPPEFRA er et oplægsforløb om sangskrivning med tre forskellige sangskrivere, der hver især repræsenterer deres egen måde at arbejde med sangskrivning på. Forløbet giver indblik i sangskrivernes eget arbejde med musikken, forskellige kreative processer og selvfølgelig med en fælles kærlighed til sangskrivning. Forløbet strækker sig over tre mandagsoplæg i november, som alle bliver afholdt hos KORMA i Aalborg (Hasserisgade nr. 10).
Forløbet kræver tilmelding.
_______________________________________
Mandag d. 16. november kl. 17:00-18:00
Oplæg m. Soffie Viemose (Lowly)
Sanger, sangskriver og musiker, Soffie Viemose vil til dette oplæg introducere jer til sit seneste sangskrivningsarbejde i Lowly,- sange fra pladen Softy og sine erfaringer fra det forskningsprojekt om sangskrivning, som hun også er i gang med.
Tilmeldingslink: https://forms.gle/Yd9Zv92wAJPd6ism7
Mandag d. 23. november kl. 17:00-18:00
Oplæg m. Simone Tang
Simone Tang er sanger, sangskriver, producer og instrumentalist. Hun debuterede som soloartist i 2024 med det anmelderroste album Things I Remember og udgiver i januar 2027 sit andet album, Jagged Lines. I dette oplæg deler Simone sine egne erfaringer med sangskrivning og fortæller om de metoder og greb, hun bruger, når nye sange skal tage form. Undervejs deler hun konkrete øvelser og værktøjer, man kan bruge til at komme tættere på sit eget tekstlige og musikalske udtryk. Hun fortæller også om, hvad hun selv har erfaret hjælper, når hun skal skrive nyt - og hvordan hun tackler de perioder, hvor idéerne ikke kommer af sig selv.
Tilmeldingslink: https://forms.gle/2cn5zkG8q3GPucPu9
Mandag d. 30. november kl. 17:00-18:00
Oplæg m. August Møller Fogh (GUZO)
GUZO (August Møller Fogh) er en sangskriver, der har sat sit præg på nogle af de største hits på den danske musikscene. Hans oplæg kommer til at handle om kreativitet, kunst, koda og kærligheden til sangene. Til oplægget får man et indblik i hans uforudsigelige og eventyrlige rejse i musikken - om hverdagen og de store momenter, gennembruddene og flopsne.
Tilmeldingslink: https://forms.gle/twUMhKae1vkUnrwo6
__________________________________________________
Vi inviterer branchefolk, eksperter og kunstnere til at dele viden om alt det, der omgiver den skabende praksis. Formålet er at styrke den kreative udvikling ved at skabe overblik og sørge for ro i det skabende rum for nordjyske kunstnere - lige meget hvor de er i deres proces og karriere.
OPPEFRA - fordi perspektiv og overblik er afgørende for kreativ vækst. Og selvfølgelig fordi det er os, heroppe nordpå.