OPPEFRA er et samarbejde mellem AUTOR og KORMA i et nyt netværk for nordjyske sangskrivere, producere og komponister inden for den rytmiske musik. Vi har fokus på at give musikskabere faglig indsigt i de mange aspekter af musiklivet, så alt det udenom ikke forstyrrer det kreative arbejde.
Vi inviterer branchefolk, eksperter og kunstnere til at dele viden om alt det, der omgiver den skabende praksis. Formålet er at styrke den kreative udvikling ved at skabe overblik og sørge for ro i det skabende rum for nordjyske kunstnere - lige meget hvor de er i deres proces og karriere. 

OPPEFRA - fordi perspektiv og overblik er afgørende for kreativ vækst. Og selvfølgelig fordi det er os, heroppe nordpå.