Sarah Wichmann, foto: Mathias Kristensen

Sarah Wichmann, foto: Mathias Kristensen

Sarah Wichmann, foto: Mathias Kristensen

Sarah Wichmann, foto: Mathias Kristensen

Ordlyden fortsætter

Ordlyden er projektet, hvor Aalborgensiske forfattere og musikere/producere mødes og skaber noget sammen. Som fortsættelse på en succesfuld første workshop i foråret, er KORMA og Ordkraft nu klar med yderligere to workshops. Begge workshops er gratis, og vi sørger for forplejning. Til workshoppen søger KORMA nu musikere/producere/sangskrivere. Projektet afholdes på KORMA v. Huset i Hasserisgade og på Hovedbiblioteket.

Workshop #2

Onsdag den 16/11 18-20 (deltagerne mødes og workshoppen introduceres) og Lørdag den 19/11  kl. 10-17 (selve workshoppen finder sted). Vi har plads til 3 musikere/producere.

Vi eksperimenterer med Ord og Lyd. Med Lars Skinnebach som mentor sætter vi fokus på at skabe helt nye værker sammen. Hvor lyrikere og musikere/producere sætter sig sammen og skaber en sang, performance, lydkunst. Der er total kunstnerisk frihed - bare lyd og ord indgår.  

Ansøgning: send en kort beskrivelse af dit projekt + link til din musik til: korma@aalborg.dk

Om Lars Skinnebach

Lars Skinnebach er en dansk forfatter og performance og lydkunstner, som de senere år bl.a. har arbejdet sammen med musikeren/kunstneren Goodiepal, som har illustreret hans seneste to bøger TEOTWAWKI (The End Of The World As We Know It) i 2018 og Patriarken falder (2022).

Lars Skinnebach har dannet bandet Klimakrisen sammen med Theis Ørntoft og senest Bananskolen sammen med Goodiepal, hvor performance/lyd og en form for musik er i centrum. Begge grupper er aktivistiske på især klimaområdet.

Workshop #3

Der er fokus på dansksproget tekstbårne sange ved denne workshop, hvor sangskriver sættes sammen med en forfatter/lyriker om sammen at skrive tekst til en af sangskriverens melodier. Workshoppens mentor er Sarah Wichmann fra det danske indieband Rigmor.

Workshop #3 Onsdag den 7/12 kl. 18-20 (deltagerne mødes og workshoppen introduceres) og Lørdag den 10/12  kl. 10-17 (selve workshoppen finder sted). Vi har plads til 3 sangskrivere. 

Ansøgning: send en kort beskrivelse af dit projekt + link til din musik til: korma@aalborg.dk

Om Sarah Wichmann

Sarah Wichmann er forsanger, guitarist og med-komponist i bandet Rigmor, der særligt er blevet kendte for at koble deres musik med Michael Strunges digte. Sarah og resten af bandet supplerer også Strunges digte med egne tekster. Bandet har fået store roser i både indland og udland, hvor det er blevet til en koncert på Roskilde Festival i sommer, fast rotation på P6 beat og en live session på indflydelsesrige KEXP. 

Om Ordlyden

Projektet Ordlyden er at lade upcoming lokale musikere og forfattere mødes og arbejde med tekst og lyd for gensidig udvikling af deres kreative arbejde. For ofte sidder vores lokale vækstmiljøkunstnere i hver deres siloer og udøver deres kunst. Det vil KORMA og Ordkraft gerne gøre noget ved. Projektet er et tilbud udover den almindelige undervisning i Ordkraft Skriveklub og KORMAs eksisterende aktiviteter.  

Bag projektet står KORMA og Ordkraft Skriveklub.