KORMA MUSIC CAMP

Nordjysk musiker-camp med professionel sparring

KORMA Music Camp i samarbejde med Play Collective er for unge ambitiøse og seriøse bands, solister, singer/songwritere og elektroniske musikere/producere. På campen får unge nordjyske musikere muligheden for at fordybe sig i 5 dage og modtage coaching fra professionelle musikere og branchefolk. 

Udover at I som musikere får mulighed for at dygtiggøre jer, er det også en rigtig god mulighed for at opbygge et netværk og få en masse praktisk viden og værktøjer til, hvordan man kan skabe sig en karriere i musikbranchen.

MÅLGRUPPE

Unge seriøse bands, elektroniske musikere, solister, singer/songwritere i aldersgruppen 16-30 år fra Nordjylland. I/du skal være klar på at bruge 5 dage på at være dybt seriøse med jeres musik og møde andre ligesindede med fælles passion for at spille originalmusik. Vi forventer, I er 100% dedikerede og klar på opgaven, da vi har et stramt program med en masse indhold.

 

INDHOLD

De tilknyttede musik-coaches følger jer tæt i løbet af de 5 dage, campen varer, og I kan søge sparring og hjælp hos dem. I løbet af campen vil coaches afholde workshops og lave inspirationsoplæg. Desuden kan der være et gæsteoplæg. Oplæggene kan være om alt fra emner som self-management til oplæg omkring promotion på de digitale medier. Aftenerne sluttes af med koncerter i koncertsalen, hvor I har mulighed for at spille for hinanden og jeres coaches.

Til campens valgfrie workshops kan man forvente at arbejde i dybden med eksempelvis sangskrivning, konceptudvikling og musikproduktion. 

 

HVOR FOREGÅR CAMPEN:

Campen foregår om sommeren på Østhimmerlands Ungdomsskole (ØU) i Bælum, Rebild (35 km syd for Aalborg). På ØU er der alle de faciliteter, det kræver for at afholde en music camp. ØU ligger i smukke og rolige omgivelser ved landsbyen Bælum, og at der er langt til nærmeste større by, giver mulighed for at fordybe sig. I bor og sover på ØU på 1- eller 2-personersværelser, og der serveres morgen-, frokost og aftensmad i spisesalen. Og vigtigst af alt, er der plads til at alle har et fast sted at øve og producere i løbet af campen.

 

TILMELDING

Hold øje med hjemmesiden og vores sociale medier for næste års KORMA Music Camp. Der er begrænsede pladser, så I/du skal ansøge for at komme i betragtning - og husk du skal være bosiddende i Nordjylland.    

Campen arrangeres i samarbejde med Play Collective. 

Projektet er støttet af Kulturaftale Nordjylland, Lære at være - Kulturkanten, KORMA, Statens Kunstfond, KODA.

 

KONTAKT/SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål, kan du kontakte KORMA: Søren Kristensen, soren.kristensen@aalborg.dk